Son Bong Sae Sim Netværket

Son Bong Netværket

Som stolt moder til en af de mange Nørrebro-kæmpere til lørdagens stævne i Tingbjerg, ønsker jeg hermed at fremsende alle involverede et stort tak for arrangementet, der var til stor glæde for min søn :-) 

 

Der var dog en ting, der undrede mig... Til sidst i arrangementet, hvor det bliver offentliggjort hvilke klubber, der har klaret sig bedst, blev 3.pladsen uddelt til "Super 10, Nørrebro Taekwondoklub". Jeg troede, at Super 10 blot er et enkelt hold blandt de mange i klubben, og jeg kan derfor ikke forstå, at dette hold bliver fremhævet på denne måde på bekostning af alle de andre dygtige kæmpere.

Bevares - Super 10 består af mange rigtig dygtige kæmpere, men de er vel stadig en del af Nørrebro Taekwondoklub, eller er der noget, jeg helt har misforstået?

Alle de andre af klubbens kæmpere ydede lige så meget ved lørdagens stævne, og de fortjente lige så meget at blive hædret for deres kampe og indsats...

Min søn bemærkede ikke noget, men det er jeg ret sikker på, at andre af klubbens børn gjorde, og jeg bryder mig ikke om den måde, det blev gjort på. Der skal vel ikke forskelbehandles alt for meget?

 

Med sportslig hilsen

Mor til Muhammad Ilyas, Halima    

Views: 55

Svar på dette

Svar til denne debat

Min søn som var med til stævnet var skuffet over at det blev gjordt på den måde.Han fik at vide at Nørrebro klubben kunne have været på 1 pladsen,hvis alle var blevet lagt sammen som 1 klub.Håber for alle børns skyld ,at det bliver anderledes til næste stævne. Mor til 2 taekwondo drenge.

Hej med jer

Tak for rosen og nogle gode indlæg

Jeg er som formand for klubben også rigtig glad for stævnet, hvor rigtig mange fra klubben er med til at lave et arrangement der handler om at give børn en god oplevelse ved at træne taekwondo. Det helt overordnede formål med stævnet er at alle børn skal have en glad dag, sammen med deres pårørende fordi vi ved at dette fremmer deres glæde ved træningen. Derfor har vi også valgt et koncept der bygger på at alle får præmier. 

Vi skal hele tiden arbejde med at forbedre stævnet, samt hvorledes vi fra stævne til stævne forbedrer organiseringen af tilmeldinger og sekundering på dagen. Ved dette stævne var det ene hold ved en fejl blevet tilmeldt som et selvstændigt hold, hvilket teknisk betyder at de figurerer som en selvstændig klub, hvilket de naturligvis ikke er og da disse kæmpere klarede sig meget godt endte det med at denne lille gruppe vandt en samlet 3. plads fordi de så fremstod som en selvstændig klub i den måde man udregner mest vindende klub. Dette er naturligvis en fejl og derfor vil vi rette det, sammen med andre punkter der kan være med til at forbedre oplevelsen for den enkelte kæmper.

Afslutningsvis synes jeg at det er vigtigt at fjerne fokus lidt fra medaljerne og vægte det højere at alle børn, forældre og frivillige går glade fra stævnet. Dette kan vi blandt andet gøre ved at vi bliver gode til at heppe ligegyldigt om udøveren vinder eller taber.

mange hilsener

Kaj Nielsen

Formand i Nørrebro Taekwondo Klub

Reply to Discussion

RSS

ONLINE BETALING

FOR NYE BRUGERE


TILMELD NYHEDSBREV

Video

  • Tilføj videoer
  • Vis alle

VI ER STØTTET AF:


KONTAKT OS

Redaktion
Webmaster

© 2012   Created by Webmaster Kenneth.

B  |  Kontakt holdet bag Son Bong Sae Sim Netværket  |  Terms of Service